Opsætning af filt, væv og tapet
Få flotte og glatte vægge med vores professionelle hjælp
Kunne du tænke dig at få opsat filt, væv eller tapet i dit hjem, og leder du derfor efter et lokalt malerfirma nær dig? Så står vi hos Malerfirmaet Mia Munk gerne til din rådighed. Vi tilbyder blandt andet opsætning af filt, væv og tapet for privatpersoner i Slagelse, Korsør og Næstved samt i flere andre omkringliggende områder.
Vi udfører gerne alt dit malerarbejde
Der er meget arbejde, der skal gøres, hvis du gerne vil have et professionelt resultat i forbindelse med tapetopsætning, opsætning af glasfilt eller opsætning af glasvæv. Først og fremmest skal eventuelle gamle tapeter, gammelt væv eller gammelt filt tages ned først. Væggene skal spartles op, så de fremstår jævne og ensartede med en glat overflade. Herefter kan opsætning af filt, væv og tapet udføres, og medmindre vi skal hjælpe dig med tapetsering, skal der typisk også males efterfølgende.
Vi hjælper dig gerne med det hele fra start til slut, så du kan være sikker på, at du får et flot og professionelt resultat.